Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Elastikken

Elastikken er en funktion, der giver elever mulighed for at tage en pause. Elastikken kan efter aftale benyttes af alle skolens elever. Elastikken ligger placeret i den gamle tandlægeklinik. Her har vi flere lokaler til rådighed, så der både er mulighed for at finde arbejdsstationer med ro og plads til fordybelse, og lokaler til ”nulstilling” i konfliktsituationer, samt til udviklende samtaler. 

Elastikken giver mulighed for at yde en særlig og evt. periodevis pædagogisk indsats for børn, der har behov for hjælp i forbindelse med skoledagen. Det kan være i forbindelse med konflikter i frikvartererne, at finde ro i en ustruktureret situation, at få hjælp til at danne relationer børnene imellem eller andre udfordringer af mere personlig karakter. Personalet i Elastikken kan i perioder også være med ude i undervisningen, som støtteperson og sparringspartner.

Kort fortalt ønsker Elastikken, at bidrage med værktøjer, der gør det muligt for eleven, at honorere de krav der stilles i skolen.

Personalet i Elastikken er Merethe Manø Brodersen, Randi Styrbæk og Louise Kildelund